Da et dansk-iransk par fra Fyn kort efter deres rådhusbryllup ønskede at rejse til Iran for at besøge hendes derboende familie, søgte de et særligt visum hos Den Iranske Ambassade i København for at kunne rejse afsted sammen som ægtepar.

Parret ville formentlig ganske problemfrit kunne få et almindeligt turistvisum og rejse til Iran – dog ville det så være hver for sig.

Fordi Simon stikker ud som europæisk mand i Iran, er risikoen for, at politiet stopper os stor

Sarah, ægtefælle

- Selvom vi var gift i Danmark, ville det være sådan, at hvis vi bare søgte et turistvisum og så rejste sammen til Iran, så ville det ikke være særligt praktisk at komme rundt, siger Simon, der gerne vil være anonym, men hvis rigtige navn er kendt af redaktionen.

- Specifikt ville vi ikke kunne bo på et hotel og bo i samme værelse, hvilket er ret naturligt som par at gøre. Hotellerne er forpligtet til at tjekke identitetspapirerne for, om vi er gift. Og det er jo, fordi det i Iran er ulovligt for et ikke-gift par at booke et hotelværelse. Så ville vi skulle bo på hver vores værelse. Og det ville ikke være nok at tage det danske ægteskabsbevis med, for det ville ikke blive accepteret, forklarer Simon.

I Iran er der flere divisioner indenfor politistyrken, deriblandt et religiøst politi. De skal blandt andet sikre, at mænd og kvinder, der færdes sammen på gaden, har en familiær relation. Følges man som mand og kvinde ad rundt i Iran, kan man risikere at blive stoppet af det religiøse politi. Sker det, skal man kunne bevise, at man har en familiær relation, ellers er det lovbrud. Så man skal altid have dokumentation på sig.

- Fordi Simon stikker ud som europæisk mand i Iran, er risikoen for, at politiet stopper os stor. Ved at være ”rigtigt” gift ved man, at man ikke kommer i problemer, siger Sarah, der ligeledes ønsker at være anonym, men hvis rigtige navn også er kendt af redaktionen.

Fra ateist til muslim

For at parrets ægteskab kunne blive anerkendt af Den Iranske Ambassade i København og ikke mindst i Iran, var det vigtigt, at en iransk myndighed havde registreret parret som værende gift og stemplet det ned i de rigtige papirer.

Men hvordan foregår det?

- Metoden for, at ambassaden vil stemple ned i papirerne, at vi var gift, var, at vi var blevet gift i en moské. Og for at vi kunne det, var det nødvendigt, at jeg blev registreret som muslim, siger Simon.

At man ikke anerkender vores ægteskab til at starte med, er i mine øjne forargeligt og ja, forkert

Simon, ægtefælle

Dén besked kom bag på parret og måske særligt iranske Sarah.

- Jeg blev lidt flov over det, siger Sarah om sit lands love og fortsætter:

- Jeg syntes, at det var synd for ham. Men vi aftalte at sige ja bare for at opnå vores mål.

Så Simon lod sig konvertere, og parret lod sig islamisk vie, så de sammen kunne rejse afsted.

- Det var mit valg, jeg kunne bare lade være trods alt. Jeg er ikke selv religiøs, så for mig var det ikke et stort overgreb, men en praktikalitet at konvertere til islam. Men jeg kan udemærket forstå, hvis nogen oplever det som et overgreb, siger Simon.

- Det har ikke belastet mig personligt så frygteligt hårdt, men bare det at man ikke anerkender vores ægteskab til at starte med, er i mine øjne forargeligt og ja, forkert, siger Simon.

En forkert lovgivning

Dét, jeg synes er problematisk, er, at ét land vil diktere et andet lands love

Simon, ægtefælle

Når Simon taler om hændelsen, skelner han klart imellem Den Iranske Ambassade i København og Iran og dets love.

- Jeg har ikke noget imod hverken det iranske folk eller den iranske ambassade i København. De administrerer bare den lov, de er sendt i byen med, siger Simon og fortsætter:

- Dét, jeg synes er problematisk, er, at ét land vil diktere et andet lands love. Det ville være bedre, hvis vi anerkendte hinandens ægteskaber på tværs af lande.

Simon påpeger, at hvis han og Sarah for eksempel var rejst til USA, ville der ikke have været nogen problemer.

- Altså, jeg kan godt tænke: Hvad ville der ske ved, at de anerkendte vores ægteskab? Det er en forkert lov, som vi kan håbe, at de ændrer. Det ville være fantastisk, hvis vi kunne opnå det ved at sætte fokus på det.

TV 2 Fyn har skrevet meget mere om emnet, og det kan du blandt andet læse mere om her.